10-årige Henrik er lige startet på holdingterapi. Da han sidder i sin mors favn for 3. gang, og de har fået kærlig og varm kontakt med hinanden, udbryder han:

”Mor, du er vist aldrig blevet holdt, da du var lille. ”

Moren overrumplet:

”Det er rigtigt, og det er jeg smadder ked af ”.

Henrik: ”Ja, for så havde det ikke været nødvendigt at holde mig nu!”

Moren bevæget: ”Det har du fuldstændig ret i…… ”.

Fodnote: Til historien hører, at moren, sideløbende med holding-familieterapien, går i intensiv egenterapi, netop fordi hun har en dyb forståelse af sammenhængen mellem sit forsømte ”indre barn” og sine problemer med sit ”ydre barn” = Henrik.